LEAS RUM LEAS RUM er en mørk, poetisk og visuel stærk danseforestilling baseret på en virkelig historie. LEAS RUM er fortællingen om, hvad det gør ved et menneskes eksistens, at opleve seksuelle overgreb som barn; fuldstændig alene, truet til tavshed, faret vild i sit traume. Forestillingen fokuserer på den brutale ændring af verden, tab af mening og identitet i det indre kaos, et barn efterlades i efter overgreb. Dans, ord, video og ny komponeret musik. Forestillingen springer i tid og rum, mellem barn og voksen og blander virkelige hændelser med drømme og mareridtsagtige billeder. Retsag, overgreb og sygdomsforløb udspiller sig i et absurd billedsprog, hvor danserne i ord og bevægelse transformeres ind og ud af roller i en foruroligende fortælling.
Det koreografiske materiale er skabt i tæt samarbejde med de medvirkende. Komposition & musik: Mons Niklas Schak, Scenografi & video: Signe Krogh, Lysdesign: Maria Pi Houmann, Kostume & rekvisitter: Åsa Gjerstad, Dramaturgisk & koreografisk konsulent: Lisbeth Sonne Andersen, Pr & markedsføring: Art Attack, Grafik: Robin Neil Hart, Signatur foto: P. Garde, Pr fotos, videoregistrering & edit: Jacob Stage, Producent: Gitte Nielsen & Pernille Garde Stage Art, Administration: CYRK. Køb billetter: teaterbilletter.dk
|
PRAKTISK INFORMATION
Kontakt og Info:
|